Information

Her har vi samlet information omkring Blue Bridge 2021

Vi glæder os så meget til at fylde æbleplantagen med festivalglade mennesker lørdag den 14. august og nyde, at vi må samles omkring musikken igen.

I samarbejde med myndighederne bliver der udarbejdet en sundhedsplan for festivalen. På den måde sikrer vi, at Blue Bridge lever op til alle gældende restriktioner og krav.

Mange af de skønne ting, som publikum kender fra tidligere år, vil gå igen til Blue Bridge 2021:

  • Et unikt musikprogram med både professionelle artister og lokale amatørmusikere.
  • En hyggelig festivalplads med indbydende miljøer, der lægger op til både samvær og fællesskab.
  • Billig billetpris og gode salgspriser, så alle kan komme til festival.

Praktisk information

Her finder du alt omkring praktisk information. Listen vil blive løbende opdateret hvis der kommer nye informationer.

Adresse

Festivalen finder sted i Sdr. Bjert uden for Kolding på engen bag ved Bjert kirke.

Det er muligt at parkere ved kirken.

Betaling

Det er ikke muligt at anvende betalingskort.

Det vil være muligt at betale for øl, vand og mad med kontanter og MobilePay.

Det er en fordel at købe klippekort til mad og drikke. Der sælges klippekort med 4 x klip på til kr. 60,- og 8 x klip til kr. 120,-

Billetter

Grundet krav om smitteopsporing er billetten i år PERSONLIG. Ved køb angives navn og kontaktoplysninger på den enkelte billets indehaver.

Hvis billetten sælges eller på anden måde overdrages til en anden person, skal der på billetten påføres den nye indehavers navn og e-mail adresse, i tilfælde af smitteopsporing. Det er vigtigt at informere om overdragelsen ved indgangen til Blue Bridge.

Følg os på Facebook for at holde dig opdateret.

COVID-19

Blue Bridge overholder alle myndighedernes retningslinjer vedrørende COVID-19.

Her kan du finde specifikke informationer om COVID-19 på Blue Bridge 2021

Drikkevarer

Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikkevarer på Blue Bridge. Til gengæld har vi fornuftige priser på øl og vand.

Der vil ikke blive serveret alkohol til personer under 18 år. Vær forberedt på at blive bedt om billed-id, hvis bar-personalet er i tvivl om din alder.

Dyr

Dyr ingen adgang, så hunde og andre kæledyr skal blive hjemme.

Frivillig

Blue Bridge kan kun gennemføres med hjælp og opbakning fra de mange frivillige. Vi har brug for mange hænder til at afvikle Blue Bridge og skabe en god oplevelse for festivalgæsterne.

Hvis du er interesseret i at hjælpe, kan du læse mere om at være frivillig her

Information

Du finder informationsteltet ved indgangen. Her kan du få svar på dine Blue Bridge spørgsmål, corona-spørgsmål, købe klippekort til mad og drikkevarer og få en snak med søde mennesker.

Hvis du har meldt dig som hjælper, er det også her du starter din vagt.

Hittegods

Glemte sager kan aflevere og afhentes ved informationsteltet. Hittegods, som ikke er afhentet på dagen, kan afhentes efter aftale på email info@bluebridge.dk ugen efter. Herefter vil det blive afleveret til Kolding Politi.

Mad

Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikkevarer på Blue Bridge. Dagen igennem vil der blive solgt mad fra grillen. Fra kl. 17.00 – 20.00 vil der desuden blive solgt Chili con carne.

Mobilopladning

Blue Bridge har ikke mulighed for at lade din mobil op. Du kan låne et 220v strømstik til din oplader.

Parkering

Det er muligt at parkere ved Bjert Kirke og ved Bjert Kro.

Samarit

Du finder Blue Bridge samaritterne ved informationsteltet. Her kan du få hjælp med store og små skader.

Hvis du under festivalen begynder at udvise symptomer på corona, skal du straks henvende dig i samaritteltet, hvor du kan blive isoleret indtil du kan forlade festivalpladsen.

Sektioner

Myndighedernes krav er maksimalt 1000 personer pr sektion. Til Blue Bridge 2021 vil der maksimalt være 1000 personer svarende til 1 sektion. Det vil sige at festivalpladsen IKKE bliver opdelt, som der tidligere har været tale om.

Sikkerhed

Sikkerhedsvagter fra G4S vil være til stede på festivalpladsen om aftenen.

Stole og borde

Der er et begrænset antal borde og stole på Blue Bridge. Du må meget gerne tage klapstol eller tæppe med til Blue Bridge. HUSK AT TAGE DINE STOLE MED HJEM IGEN NÅR FESTEN SLUTTER. Større møbler skal blive hjemme.

Tidspunkter

Blue Bridge slår dørene op kl.12.00. Første band går på kl. 13.00. Live musikken slutter ca kl. 23.45. Festivalpladsen lukker kl. 00.00.

Toiletter

Der er opstillet toiletvogne i udkanten af festivalpladsen. Der er ikke opstillet handicaptoilet.

Covid-19

Men flere ting bliver anderledes i år:

  • Forsamlingsforbuddet gør, at vi kun må være 1.000 mennesker på festivalpladsen. Af den grund kan vi ikke tilbyde gratis adgang for børn/unge. Alle deltagere skal købe billet til festivalen.

  • Grundet krav om smitteopsporing er billetten i år PERSONLIG. Ved køb angives navn og kontaktoplysninger på den enkelte billets indehaver. Billetten kan kun anvendes af denne person.

  • Har du tidligere været frivillig til Blue Bridge, eller overvejer du at være frivillig i år, så er det stadig vigtigt, at du køber billet. Uden billet bliver det ikke muligt at deltage og uden frivillige, ingen Blue Bridge.

Derudover vil der komme yderligere krav angående afstand, afspritning osv. En del af disse retningslinjer er ikke endeligt udmøntet fra myndighedernes side. Vi beder derfor om forståelse for, at vi stadig ikke kan besvare alle spørgsmål på nuværende tidspunkt.

Det vigtigste budskab er, at vi som festival kan garantere en tryg og sikker oplevelse for jer alle. Følg med her på siden for mere information.


Blue Bridge sponsorer 2021
For at kunne lave så fed en festival og så mange musikaktiviteter på Stenderuphalvøen, er vi afhængige af støtte fra vores fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere.
TUSIND TAK!