Kresten Osgood Kvintet

En af dansk jazz’ mest kompromisløse og uforudsigelige musikere indtager scenen, når Kresten Osgood leder sin kvintet gennem et åbent og eksplosivt jazzlandskab.

Start
19.04.2026, kl. 14:00 -
Sted
Bjert Gl. Brugs
Pris(er)
Almindelig - 100,-
Ung/studerende - 50,-
Kategori
Blue Bridge Events

Når Kresten Osgood og hans kvintet går på scenen, er det mere end en koncert – det er en rejse ind i jazzens åbne landskab.

Fra trommesættet leder Osgood en stærk kvintet, hvor samspillet og improvisationen er i centrum. Med sig har han et hold markante musikere: den norske trompetist Erik Kimestad, kultsaxofonisten Mads Egetoft, pianisten Jeppe Zeeberg og bassisten Matthias Petri. Sammen bevæger de sig frit mellem jazzens traditioner og dens mange fremtidige muligheder.

Kresten Osgood er en af Danmarks mest markante jazzmusikere og improvisatorer. Han har medvirket på omkring 100 albums og samarbejdet med internationale navne som Roscoe Mitchell, Joe Lovano, Jason Moran, Brad Mehldau og Joshua Redman. Samtidig er han kendt for sin ekstraordinære alsidighed – som trommeslager, komponist, multiinstrumentalist og en central drivkraft i det københavnske musikliv.

 

Koncerten er støttet af Tiny City Jazz puljen. Billetter kan derfor købes til knivskarp søndagspris. 


Blue Bridge sponsorer 2025
For at kunne lave så fed en festival og så mange musikaktiviteter på Stenderuphalvøen, er vi afhængige af støtte fra vores fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere.
TUSIND TAK!